Lyrics NOAH – Barn Igen
Text:
Voksed’ op i de kroge af Danmark
Som folk de egentlig helst flytter fra
Men alting var alligevel okay
Selvom vores økonomi den var stram
Og nattergalen sang mig hjem til hvor min seng, den stod
La’ mig være barn igen
Jeg vil være barn igen
La’ mig være barn igen
Villahaverne duftede af nyslået græs i august
I sommerregnens tunge, stillestående luft
Jeg drømte om at bli’ til noget stort en dag
Og nu står jeg her og drømmer mig tilbage
La’ mig være barn igen
Jeg vil være barn igen
Med duften af asfalt, bold bag på cyklen, mod horisonten
Og himlen var blå, og livet var lykken med solskin i øjnene
La’ mig vær’ barn igen
Hvad mer’ er der egentlig at sige, når alt det er blevet sagt?
Jeg husker dig for evigt, og alt det vi har haft
Pludselig så var du væk, hvor tog du egentlig hen?
Du sku’ ha’ været der den dag, da jeg kom hjem
La’ mig være barn igen
Jeg vil være barn igen
Med duften af asfalt, bold bag på cyklen, mod horisonten
Og himlen var blå, og livet var lykken med solskin i øjnene
La’ mig være barn igen
Ja, jeg vil være barn igen